Det hører til sjældenhederne, at et band stadig spiller 35 år efter, det blev startet. Endnu sjældnere er det, at det har spillet alle 35 år uden afbrydelser og endda – bortset fra de første to år – med den samme besætning. ( Nå ja, “årsungen” Ib Buchholtz – orkestrets “nye” medlem – har kun været med de sidste 15 år.) Ikke desto mindre er det tilfældet med det band, som Thøger Olesen midt i 70’erne så rammende kaldte “de skinbarlige musikalske landsknægte”, nemlig folkemusikbandet De Gyldne Løver.
Begrebet folkelighed er svært at definere, men De Gyldne Løver er stadigvæk et af de fornemste bud på en definition af ægte, uforfalsket folkelighed. De benytter sig godt nok af musikalske lån, men de er samtidig i deres udtryk umiskendeligt ægte og helt sig selv. Løvernes jagtmarker har igennem de 35 år været så forskellige steder som de små intime caféer og forsamlingshuse til kæmpehallerne og festivalerne over hele landet, men også i Grønland, Irland, Algeriet og Uganda har mennesker af alle aldre og farver oplevet Løverne live – en oplevelse som de færreste glemmer lige med det samme.
De Gyldne Løver er:
Carsten Holst – guitar, vokal, – som med meget oprejst pande forsøger at holde en smule styr på tropperne.
Jens Bjørn-Hansen – div. banjoer, mandolin – engang imellem også bouzouki, guitar og trommer, vokal – en gråsprængt klippe med en stemme modnet af bjesk og Guinness.
Jens Memphis – div. fløjter, tinwhistle, under særlige omstændigheder lommetrompet, bombarde og sækkepibe (men ikke mere violin), vokal – som regel iført hat, øl, håndrullet smøg – samt en guddommelig fløjte.
Kalle Jørgensen – elbas, tuba, undertiden basun og havetraktor, vokal – alderspræsident og stadig damernes ven med det der bestemte blik i øjnene…!
Ib Buchholtz – harmonika, keyboard, vokal (endnu kun få stavelser, men vent bare!) – med en overflod af musikalitet (og vitalitet, specielt i benarbejdet!) i sit spil.