Mette Bloch

Mette Bloch

Mette Bloch er dobbelt-verdensmester i roning. Ud over sin idrætskarriere har Mette Bloch læst psykoterapi og er en fremragende foredragsholder. Desuden har hun en bachelor-grad i idræt og er skribent og forfatter til bogen ”Tør du blive en vinder?”.

Gennem en lang og succesfuld idrætskarriere og foredragsvirksomhed har Mette Bloch prøvet det meste. Hvordan er det ikke at leve op til egne og andres forventninger, hvordan føles det at ønske sig noget brændende og så pludselig få det? Og hvordan er efterveerne, når misundelsen og janteloven banker på … Hvordan er det, når prioriteterne i livet skifter, og hvor svært kan det være for omgivelserne at forholde sig til din person, når du går efter nye mål? Det er svært at skifte kasse og derfor accepterer mange at blive der, hvor de nu engang, mere eller mindre frivilligt, er. Det er simpelthen lettere at forme sig selv, så man passer til kassen, end det er at finde en ny.

Et foredrag med Mette Bloch er derfor baseret på de mange erfaringer, hun har gjort sig gennem en lang idrætskarriere. Som foredragsholder formår hun på levende vis at videreføre sine pointer og mentale redskaber – og det på en måde ikke ret mange andre foredragsholdere formår.

Foredrag: Tør du blive en vinder?

Et foredrag om målsætning og vindermentalitet, hvor Mette Bloch på sin direkte facon guider deltagerne uden om Janteloven og direkte til målet.

Hun deler ud af sine erfaringer fra elitens verden, og du får nogle helt konkrete værktøjer med hjem i bagagen.

Du vil opleve, at der ikke findes grænser – ikke andre end dem, du selv sætter. Mette Bloch motiverer og giver dig det spark og det mod, der skal til for at komme videre.

Under foredraget kommer Mette Bloch blandt andet ind på følgende emner:

Hvad kræves af eliten – af dig?

· Arbejdsglæde
– Hvordan behandler du en ny medarbejder?
– Forskellen på en god og en dårlig kollega?
– Hvordan får jeg overskud til at begejstre og hjælpe mine kollegaer?
– Hvordan påvirker min livsstil og min kost min dagligdag?

· Målsætning og vindermentalitet – uden mål ingen vej
· Visualisering – tro kan flytte bjerge

Foredraget Tør du blive en vinder? målrettes til netop dit/jeres behov – eksempelvis med fokus på kick-off eller peptalk – en idé til konferencen, personalemødet, idrætsskolen og/eller idrætsklubben m.m.