Michala Petri og Lars Hannibal har siden 1992 sammen spillet koncerter i de fleste europæiske lande, USA, Fjernøsten og Mellemøsten. De har sammen udgivet 3 CD’er, hvoraf den seneste ”Kreisler Inspirations” i 2002 modtog den tyske Grammy, ”Deutscher Schallplattenpreis”, for den bedste kammermusikindspilning det år.
Michala Petri og Lars Hannibal har herhjemme givet et stort antal kirkekoncerter og kammermusikkoncerter med musik, som spænder fra barokmusik frem til vor tids musik.
De optræder også ved lukkede selskaber, hvor virtuositet og den musikalske humor er fremherskende.