Monica Ritterband – foredragsholder – booking af foredrag om kunst, livskvalitet, erhverv & kultur og den 3. alder.
Monica Ritterband er kunstner, skribent, brevkasseredaktør og protektor for Amnesty International i Danmark. Oprindelig uddannet journalist med lang karriere ved en række af landets største medier: Ekstra Bladet, Weekendavisen og TV-Avisen.
Foretog for år tilbage et overrumplende erhvervsskifte og forlod medieverdenen til fordel for Carlsberg A/S, hvor hun opnåede ansættelse som informationschef og siden underdirektør. Et job hun siden forlod i 1997, fordi hun ønskede at leve som kunstner.
Monica Ritterband foredrag:
· Midt i livet – men ikke mæt af det … en aften med Monica Ritterband
Kunstneren og foredragsholderen Monica Ritterband holder et stærkt foredrag om livskvalitet, et foredrag der provokerer og rykker og giver stof til eftertanke.
Og se derefter på hendes nye kunstsærtryk med “Humanerne” og “Noderne” – og find derefter ud af hvilken Human eller Node du selv er …
Monica Ritterband foredrag handler om livskvalitet bredt. Hun henvender sig til et publikum, som er midt i livet som hende selv og som er i færd med at reflektere over, hvad tilværelsen nu skal byde på. Hun taler til et publikum som har nysgerrigheden, viljen og lyst til forandringer samt lysten til at opleve nye horisonter hos sig selv og sin omverden.
Foredraget kommer ind på det at blive ældre, om optimisme versus pessimisme, om kærligheden – og det at turde vælge og vove. Monica Ritterband foredrag er et ærligt, let, men samtidigt alvorligt foredrag. Hun gør grin med sig selv og med selve livet. Hun taler om karrierebegrebet som hun vender på hovedet og om begreberne optimisme versus pessimisme – og om det at handle, det at vælge uanset, hvor man er henne i livet.
Hun taler om arbejdslivet og kærlighedslivet og øjeblikket. ”Vi har eet liv – afrejsedatoen kender vi ikke – så det gælder om ikke at udsætte det man inderst inde brænder for,” siger Monica Ritterband, som selv har taget konsekvensen af sine ord, og i 1997 sagde sit gode job som underdirektør for
Carlsberg-koncernen op for at hellige sig et liv som kunstner. Og det gør hun for fuld tryk.
Hun svejser gigantskulpturer til kommuner og virksomheder. Hun har skabt Royal Copenhagens nye successtel ”Musica”. Og i foråret 2004 lancerede Georg Jensen Damask Monicas nye univers ”Humanerne”, som er små hårfagre væsener med hver sin personlighed og værdighed. Begge universer, Noderne og Humanerne vil Monica Ritterband have med under armen, som fine og farverige særtryk, så aftenen også kommer til at indeholde en kunstnerisk oplevelse.
· Magt, moral og management – til erhvervslivet
Monica Ritterband henvender sig direkte til både medarbejderen og chefen. Hun taler om magt, moral og management samt karrierebegrebet, som hun vender på hovedet samtidig med, at hun går om bag slipset på den enkelte erhvervsleder og rammer ham/hende mærkbart, men humoristisk i solar plexus.
Et foredrag der provokerer og rykker og danner fornemt oplæg til debat.
Hendes foredrag er baseret på egne erfaringer, både fra sit liv som ansat på medierne Ekstra Bladet, Weekendavisen og TV-avisen til chefpositionen som underdirektør og informationschef for Carlsberg A/S.
Monica Ritterband holder desuden Skt. Hans-taler, Grundlovstaler og provokerende juleforedrag. Monica tager ligeledes opgaver som konferencier, ordstyrer og auktionarius.