Herlig entertainer og fortræffelig konferencier
Man morer sig ”kongeligt” når Søren går på scenen. En fantastisk kunstner med en utrolig energi. Søren er også en fortræffelig konferencier.
På sin velkendte facon folder Søren Østergaard sig ud – hvor den gakkende, skæve humor altid har en fremtrædende plads.
Søren Østergaard har slået sit navn fast i Danmark og har cementeret sin position som én af landets absolut morsomste mænd.
Han har været aktuel i teater- og underholdningsbranchen i mere end 20 år og har samtidig formået at medvirke i et utal af spille- og reklamefilm.
Gennem de seneste år har Søren Østergaard markeret sig stærkt på underholdningsfronten med stadig voksende succes blandt andet med sit unikke Zirkus Nemo, der år efter år udover et større og større publikum har samlet store buketter af anmelderroser. Zirkus Nemo har bestemt givet Søren Østergaard mulighed for at servere sine skæve vinkler og at provokere publikum på hans egen elskelige måde.
Ingen tvivl om at det brede publikum har fået et indgående kendskab til Søren Østergaards utroligt morsomme talent.
Showet målrettes gerne efter ønske og akkompagneres af pianist.