En kold november tirsdag i sen-80’erne stod Jørn Powl Andersen på en bro over Skive Å og grublede over fremtiden. Mens blikket gled hen over tre indkøbsvogne fra Kvickly og en rusten damecykel, som vandaler havde kastet i åens isnende vande, formede en tanke sig i hans sind: En mand af mit format må nødvendigvis blive rock-pave! Dermed gik startskuddet til dannelsen af supergruppen The Powls og det største rockshow i Europa siden Napoleonskrigene. Siden den ydmyge start, hvor hyren ofte bestod af en flaske Brøndum-snaps i cellofan og en kasse Krudtugler, har The Powls ved hårdt arbejde og et minimum af talent udviklet et sceneshow, der får stjerner som Dean Martin, Elvis Presley, Preben Kaas og John Mogensen til at ligne kasserede kludedukker. Den musikalske side af showet består for tiden af diverse dansktopmelodier og et antal popklassikere af udenlandsk herkomst. Alt sammen udsat for The Powls’ helt specielle, men absolut ikke kedelige opfattelse af, hvordan et nummer bør spilles. Et kunstnerisk udtryk, der sammen med en yderst dekadent smag for beklædning ofte har hensat publikum i dyb undren. Efter ganske kort tid i selskab med The Powls har langt de fleste dog måttet overgive sig betingelsesløst til de fire rock-ikoner. Skulle man være af den opfattelse, at den danske musikscene ikke har budt på reelle nyskabelser siden Raquel Rastenni, vil en time i selskab med pophelvedet The Powls ganske givet ændre herpå.
The Powls er: Jørn Powl Andersen (bas, kor og møgchef), Søren Powl Vinkler (trommer, guitar, sang og cykelhandlersøn), Carl Powl Aagaard (guitar, sang og stumtjener) og Ole Powl Hjort (trompet, kor, percussion og chauffør).